Velkommen til METRUM
& Public Production

METRUM tilbyder alt fra hyggepianist/dinnerpianist og dansemusik til jeres næste fest, musikalske gaveindslag, diverse workshops og koncerter. METRUM ejes af den rytmiske pianist, organist og korleder Anders Hjorth Nielsen. Brug menuen i toppen af siden for at læse mere…

Som hyggepianist spiller jeg afdæmpet “lounge klaver” til jeres fest/reception – hyggeligt baggrundsmusik, der fuldender jeres bryllup, fødselsdag, jubilæum, firmafest eller hvor I nu har brug for en dygtig pianist… Repertoiret spænder bredt med musik for enhver smag og alder – det er både nye og gamle pophits, jazz, swing, revyviser, filmmelodier osv. Hør lidt demoer her.

Skal der gang i dansebenene, kan jeg anbefale dansetrioen Public Trio, der spiller pop og disco fra omkring 80’erne og op til de hits, vi hører i radioen i dag. Et fedt danseband med masser af energi og stor erfaring i at få dansegulvet fyldt…

Hvis ikke I ønsker dans, tilbyder METRUM et musikalsk indslag under festen – dette er også en god gaveide! Det kan fx være med en sangerinde, hvor vi synger lige netop jeres favoritsange krydret med små anekdoter eller måske et korindslag, hvor gæsterne får lov at prøve at synge sammen som et kor.

Ønsker I en workshop, er der flere muligheder – bl.a. laver jeg rytmiske korworkshops eller musical med børn. METRUM tilbyder også forskellige koncerter (kirkekoncerter, rytmiske korkoncerter mv.).


Public Production (live sound, event & recording) er også en del af METRUM. Vi tilbyder alt fra live lydteknik til din næste koncert, koncertplanlægning samt indspilning i professionelt studie. Læs mere.



Facebook     Youtube     Mail

METRUMPublic Production
metrummusik@gmail.com
www.metrummusik.dk
(+45) 6169 3770